lørdag den 31. december 2016

Besøg i en bog

SVERIGE I BØRNEHØJDE – Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som engang imellem drømmer om at hoppe ind i en bog og blive en person i dens univers. Jeg ville måske ikke lige have valgt at blive en del af Alfons Åbergs verden, men det er her jeg er havnet –  mere præcist i Alfons Åbergs Kulturhus i Göteborg.



”Alfonse, Alfonse, Alfonseee.” To-årige Marguerite har dækket op til Alfons Åberg og tre andre dukker i Alfons Åbergs køkken, og nu er det spisetid.

Alfons Åbergs Kulturhus er et rigtigt eventyrhus, der straks suger børnene ind i sin fantasiverden og inviterer dem i gang med legen. Det er virkeligt som at være på besøg i Alfons verden, som vi kender den fra bøger og tegnefilm. Her er gedigen hygge med en rolig atmosfære.






































Oppe ad trappen finder vi blandt andet Alfons’ fars værksted, hvor vi må hamre lige så meget, som vi har lyst til. Mens børnene er optagede af leg, slapper jeg af under et tæppe i den lilla plyssofa.

Herinde i det fine gamle træhus er der også blevet plads til den store by, vi kender fra Alfons’ univers, med købmand, telefonboks og biograf, der selvfølgelig viser Alfons-film. I højhusene er der klatretårn med rutsjebane.






































Seksårige Anemone vender igen og igen tilbage til klatretræet, hvor hun afprøver nye tricks. Sådan flyver fire timer afsted.

Snip, snap, snude. Nu er den historie ude, og vi trækker overtøj og sko på og hopper ud i Göteborgs virkelighed igen.


FAKTA
Alfons Åbergs Kulturhus ligger centralt i Göteborg på Slussgatan 1, skråt over for Centralstationen.
Der er åbent hver dag kl. 10-16. Dog kan der være lukket til jul og på andre helligdage.
Hver dag er der forestillinger eller anden underholdning i husets lille teater.
Det er et hit for børn mellem 1 og 7 år. Vi har haft vores 10-årige niece med, som hyggede sig men syntes, hun var lidt for stor.
Der er toiletter i børnestørrelse og selvfølgelig puslepladser.
Det er muligt at leje lås til klap/barnevogn.
Vi sejlede med Stena Line fra Frederikshavn til Göteborg og retur med hhv. Stena Danica og Stena Jutlandica, der begge har legerum. Med det – i kombination med et par bøger og lidt tegnegrej – var den to- og seksårige rigtigt godt underholdt på den 3,5 timer lange overfart.



TIPS
Kombiner gerne Alfons Åbergs Kulturhus med et besøg i Palmehuset og på den fine legeplads i Trädgårdsföreningens park lige ved siden af – begge dele er gratis.
Den seks-årige havde løbehjul med, hvilket var et hit på gåturene rundt i Göteborg.




© Bitten Holmsgaard 2017

mandag den 26. december 2016

Kulinarisk tidsrejse





SVERIGE – Tænk engang at rejse mere end 100 år tilbage i tiden. Med åbne sanser og en smule fantasi er det faktisk muligt.

Allerede synet af den yppige gamle markedsbygning, Stora Saluhallen, i centrum af Göteborg sender tankerne på tur tilbage i tiden. Indenfor lever de mange madstande op til facadens løfter om en original oplevelse.




Albert Anderssons førsteklasses ferske kød er blevet solgt her siden hallen åbnede i 1888, og medarbejderne har også i dag travlt med at skære ud og pakke kød ind til de mange kunder, som står i kø ved glasdisken.



Flickorna Kanold lokker med deres håndlavede chokolade. Deres paraplystativ består af farvestrålende sammenslåede slikkepinds-paraplyer med æble-, hindbær- og tuttifrutti-smag - lige til at tage med i tasken. Fristelser for enhver smag byder sig til i de 39 boder, der først og fremmest er en fryd for øjnene.

Men næsen får også lov at lege med. Allerede inden jeg når hen til Zeytoons Delikatesser bydes næseborene velkommen af duftende oregano. Mens jeg bevæger mig rundt i markedet ændrer duften sig fra den fade, lidt brutale, lugt af råt kød over en let og fin duft af frisk fisk til den mere gennemtrængende af ost i alle aldre.

Ikke langt fra Stora Saluhallen, bare en slentretur op ad travle Östra Hamngatan, gennem shoppingcentret Nordstan og slutteligt ad gangbroen højt hævet over trafikken, når jeg havnen Lilla Bommen. Her fortsætter den kulinariske tidsrejse ombord på den 135 år gamle, tidligere postbåd, M/S S:t Erik. Nu får ganen endelig del i lækkerierne.




Ombord er der dækket op til svensk jullunch, og vi begynder med et glas stærkt og krydret glögg. En dejlig drik, hvis oprindelse er meget ældre end skibet. Glöggen slår en tone af nostalgi og nydelse an.

I blændende hvidt vintersolskin tøffer vi stille afsted på Göta Älven, forbi Nya Älvsborg Fästning, solbadende sæler og videre ud i skærgården. Fra skibets højttalere anes kun julemelodierne, mens alle vi julefrokostgæster ved vores forskellige borde snakker, skåler og spiser os igennem traditionelle retter som 13 forskellige slags marinerede sild, rejer, skinke og köttbullar.



Glögg, hvidvin og julebryg beruser og maden gør mig mæt og afslappet. Solen synker i horisonten. Skærgårdsøerne fremstår som sorte silhuetter mod en himmel af lysende orange, der gradvist toner over i blåt. Vandet er spejlblåt med orange striber, hvor skibet laver kølvand.


Tænk at S:t Erik efter 135 år stadig holder tæt og kan sejle. Det går ikke hurtigt men støt og stabilt derudad. Jeg nyder at være lukket inde i denne tidsboble uden at kunne foretage mig andet end at være til, spise, drikke, tale og nyde udsigten. God tid er en luksus. Efter årtier med fokus på hurtighed og effektivitet er der heldigvis oaser, hvor tiden har stået stille og tidligere tiders vægt på kvalitet er bevaret.

Jeg vil lade mig inspirere af min kulinariske tidsrejse og i min travle hverdag dryppe tidsbobler ud, hvor elektronikken bliver slukket, pligter sat på hold, og det kun handler om at åbne alle sanser og være til.

































FAKTA
Göteborg er Sveriges næststørste by med cirka 548.000 indbyggere.
Stora Saluhallen ligger på Kungstorget centralt i Göteborg og har åbent mandag til lørdag.
M/S S:t Erik sejler forskellige ture ud fra Lilla Bommen i Göteborg. Der er flest ture om sommeren og i december.


LINK


© Bitten Holmsgaard 2016

tirsdag den 6. december 2016

Magisk middag på Sao Miguel

PORTUGAL, AZORERNE - Jeg har gæsteblogget for rejsejulekalenderen om et helt særligt måltid på et helt særligt sted.



















Læs mere her.

søndag den 3. januar 2016

lørdag den 27. juni 2015

Lige min kop te

ISTANBUL, TYRKIET – Som dansere, hvis koreografi er vokset sammen med kroppen, bevæger de sig rundt med fjedrende skridt. De gentager de samme mønstre, men ruten bliver ændret for hver runde.

De tyrkiske çaycı – te-tjenere – danser i deres egen cyklus, mens gæsterne i Kapalı Çarsı – Den Store Bazar – knokler rundt med uregelmæssige bevægelser og abrubte stop, så snart en forretning eller ting fanger deres opmærksomhed.
Tedrikker tager en pause i Den Store Bazar
 
Jeg er ikke nået mange skridt ind i den summende bazarbygning, før en çaycı drejer om et hjørne med sin runde metalbakke. Den formelig svæver 25 centimeter under hans hånd. Men ved nærmere eftersyn, kan jeg godt se, at bakken hænger i tre buede messingstænger, der samles i et cirkelformet håndtag.

Te-tjenerne er en del af en lang kontinuerlig vandring til og fra det lille tehus – çay evi – der kun er lidt større end et standardkøkken i en dansk to-værelses lejlighed.

En çaycı træder energisk ud ad døråbningen med et sikkert sving til venstre. Han end ikke strejfer de mange mennesker, som myldrer afsted uden en fast kurs. Med et nyt sving til venstre fortsætter han målrettet ned ad en befærdet gade i den labyrintiske bazar. Foran en butik bliver to velformede glas afsat til en butiksejer og en kunde, som når at forsyne sig med sukkerknalder fra sukkerskåen, inden çayçi’en igen valser ud i virvaret – videre til de næste kunder.

Te-tjener forbereder sin te-bakke i det lille te-hus
I tehuset er en anden te-mand i gang med at sætte underkopper, glas, teskeer og sukkerskål på sin bakke, så tripper han tre skridt længere ind i det lille rum og venter stående, mens en af tehusets køkkenmænd fylder teen i glassene.

Det hele er nøje koreograferet – et par minutters ventetid, mens ordrerne bliver fremstillet, så afsted med et sving til højre eller venstre. Mesterligt følger te-tjenerne bevægelserne i masserne og laver ingen bratte bevægelser. De skridter afsted i deres egen regelmæssige puls som efter en indre rytme. Robuste men adrætte bringer de glassene sikkert frem og tomme tilbage.

Te-tjenernes vigtigste kunder er bazarens sælgere, som ringer og bestiller te til deres kunder, så de ikke spilder kostbare minutter på selv at hente den. Her er det nemlig almindelig høflighed at byde potentielle kunder på te.

Jeg spenderer et glas på mig selv. Den er skoldhed, så jeg holder forsigtigt på den øverste kant med tommel- og pegefinger. Jeg nipper til den mahognibrune væske og bliver overrasket over, at den slet ikke er bitter – med to sukkerknalder aner jeg kun lige smagen af sort te.

Jeg kunne sidde hele dagen og drikke te og kigge på temændenes diskrete dans her fra min plads med udsigt til det lille te-hus. Jeg er nemlig fuldstændig til fals for gammeldags service. Og når serveringen ankommer på lette fjed til en pris af 1 lira – cirka 3 kroner – så er det lige min kop te.


Kig fra døråbningen ind i te-huset
FAKTA

Istanbul er Tyrkiets største by.
Officielt er der cirka 15 millioner indbyggere – uofficielt 17,5 millioner.
Kapalı Çarsı – Den Store Bazar – ligger midt i Istanbuls historiske bydel.
Den Store Bazar er cirka 550 år gammel – i dag er der mere end 3.000 butikker.
Over 250.000 mennesker besøger bazaren hver dag.
Der er adskillige små tehuse – çay evi – i Kapalı Çarsı.
Tehuse og çaycı – te-tjenere – findes i hele Tyrkiet.
Først i 1930’erne blev te for alvor populært i Tyrkiet.





LINKS

Tyrkiets turistministeriums side
Kapalı Çarsı


© Bitten Holmsgaard 2015

søndag den 21. december 2014

Udsigt med indtryk

ITALIEN - Jeg har gæsteblogget på Rejsejulekalenderen, hvor jeg har skrevet om et sted med mange udsigter, der har efterladt varigt indtryk på mig.



















Læs det hele på:
Udsigt med indtryk


lørdag den 20. december 2014

Juledoping

TYSKLAND - Åh, glühwein! Duften af kanel, kardemomme og alkohol bider ligesom kulden i næsen. I mit fint dekorerede krus er selve eliksiren, der udover at give varmen også fylder mig med julestemning. Hvor herligt at gå rundt mellem træboder med værktøj af chokolade, julelysestager i glas og håndlavede børster i naturhår og nippe til den skoldhede glühwein.

Når jeg bestiller spørger udskænkeren: ”Mit?” Underforstået ”med alkohol?”
”Ja”, svarer jeg, selvom den sikkert også er god uden.

Her på ”Historischer Weinachtsmarkt” foran Hamburgs kæmpestore rådhus er der skruet op for nostalgien. Kilometervis af granguirlander prydet med skinnende julekugler er rullet ud og dekorerer hver eneste af de cirka 80 gammeldags boder.


På "Historischer Weihnachtsmarkt" er gaderne temaind-
delt. Her "Kaufmannsgasse" med varer fra hele verden.
Æblelykke
Midt i markedet står den fineste gamle børnekarussel med køretøjer fra en svunden tid. Den er ikke desto mindre et hit også for nutidens børn. Ved siden af karussellen lokker Wiener Kaffeehaus i et rigtigt spejltelt. Jeg kan ikke modstå fristelsen, og lige inden for døren bliver jeg budt velkommen af to træ-nøddeknækkersoldater i damehøjde og duften af brandvarme æbler og julekrydderier.

Da min tallerken med ”Bratapfel aus dem alten Land” ankommer, trækker et smil mine mundvige helt derop, hvor kinderne bliver ømme. Æblet er glinsende lyserødt hvis ikke ligefrem pink. Det er perfekt. Stadig fast men varmt og gennembagt. Den lyserøde farve aftager indad mod midten af æblet, hvor det når at blive lysegult, inden jeg kommer til den brune marcipan-gevinst i midten. Rådhusuret slår ét slag – klokken er 12.30, og det er på tide at komme videre.

"Weisserzauber" er julemarkedet på Jungfernstieg ved Binnenalster

Alsterelegance
Ved Binnenalsters bred promenerer jeg mellem to rækker af elegante snehvide telte på ”Weisserzauber.” Ved indgangsskiltet sidder en mand med sin hund og tigger. Her blæser en frisk og iskold vind, og jeg kan købe både tyske hatte, indiske tørklæder og ½ meter pølse med brød. Det er også herfra de lave turbåde sejler.

På ”Alster-Adventfahrt” spiller de både ”Glade Jul” og ”Gloria in excelcis deo” i violinudgave i højttalerne og serverer en glühwein, der brænder på tungen og gør hjernen svimmel.


Udsigt over "Santa Pauli" - det frække julemarked på Reeperbahn.
Santa uden tøj
Sammen med mørkets frembrud åbner det frække julemarked ”Santa Pauli” på Reeperbahn i bydelen St. Pauli, hvor jeg dog springer stripperteltet over. Til gengæld er jeg meget tæt på at investere i en julekugle af julemanden himself kun i underbukser. Boderne er dekoreret med håndmalede skilte af letpåklædte julemænd. Det afklædte er åbenbart et gennemgående tema, selvom der også er en bod med strikvanter og -huer.
En santa uden tøj på julemarkedet "Santa Pauli."
Jeg er virkelig ikke julefan, men jeg er fan af tyske julemarkeder.

Der skal nemlig noget særligt til, for at jeg kan komme hel igennem december. Jeg trænger simpelthen til et skud destilleret julestemning, da den ikke indfinder sig naturligt. På mig virker kombinationen julemarked og glühwein måske ligesom EPO på cykelryttere – det booster dog ikke min kondi men mit julehumør – og så er det heldigvis lovligt!












FAKTA

Hamburg har cirka 1,7 millioner indbyggere.
Den er Tysklands næststørste by.
Den ligger cirka 150 kilometer syd for den dansk-tyske grænse.
Hvert år er der utallige julemarkeder. De fleste begynder i slutningen af november og fortsætter indtil jul


LINKS

Hamburg Tourism

Hamburg.de

(c) Bitten Holmsgaard 2014